Case: Oticon A/S - Udvikling af justeringsapparat til høreapparater

Omhandler:

Samarbejde med Oticon A/S om udvikling af EasyFit - en håndholdt programmeringsboks som bl.a. anvendes til programmering og justering af Oticon’s nye digitale høreapparat, Digisound, over hele
verden. Læs mere om casen i vores nyhedsbreve (pdf).

Projektsamarbejde/rollefordeling:

Udviklingen af EasyFit var et samarbejde mellem flere parter:

  • Oticon A/S: Overordnede ledelse af projektet
  • Project Partners: Kabinetdesign
  • Damvig A/S: Mekaniske konstruktion herunder fremstilling af SLA-modeller og CAD tegninger, samt endelig produktionsværktøj, produktion af plast dele samt udvikling af støbeværktøjer.
  • Zibrandt Elektronik: Programmering
  • Zibrandt Elektronik og ArriDan Aps: Forundersøgelse hvor ønsker og krav blev vurderet i forhold til pris, tidsplan og myndighedskrav
  • ArriDan Aps: Elektronikudvikling og dokumentation, samt CE-Mærkning

Leverance:

EasyFit

Består af et plastikkabinet med indbygget batteriskuffe. Elektronikken som er baseret på SMD teknik er opbygget på en printplade, hvor alle komponenter er monteret på den ene side. Den anden side af printpladen er forsynet med guldbelagte kontaktpunkter, som det formstøbte gummimåttetastatur har direkte kontakt med.

Opgradering

Det er muligt at opgradere til nye typer høreapparater eller nye versioner af software fra en PC. Overføring af ny software til apparatets FLASH PROM sker gennem et specielt udviklet interface der omsætter PC’ens RS232 signaler til brugbart niveau.

Grafisk display

Det grafiske display giver mulighed for at benytte ikoner, og stort set hvilken som helst font man måtte ønske. Brugeren ledes via det grafiske display gennem et antal valg, som automatisk tilpasser sig det tilkoblede høreapparat.

Batteridrift

Apparatet kan arbejde uden brug af ekstern forsyning. Elektronikkonstruktionen sikrer et meget lille strømforbrug, og dermed en lang drift tid.

Automatisk reduktion af klokfrekvens

Apparatet er konstrueret så det automatisk skifter CPU’ens klokfrekvens, alt efter aktuelle behov. Når beregningerne er udført går apparatet straks i dvale, alle funktioner opretholdes i dvale tilstand, dog ved en lavere klokfrekvens. På den måde reduceres strømforbruget drastisk.

CE-Mærkning

Apparatet er testet i henhold til Bekendtgørelsen om medicinsk udstyr og EMC-Direktivet. Af hensyn til orventede ændringer af EMC Direktivet, er immunitets test udført i.h.t. klasse A (10V/m), øvrige test er udført i.h.t. klasse B.

Læs mere om casen i vores nyhedsbreve (pdf).

 
Tilbage til referenceliste
Andre cases:
Se cases indenfor Industri og sikkerhed Industri/sikkerhed
Udvikling af moduler til ESA projekt - med Rovsing A/S. Info-system til DSB - med Adtranz.
Se case indenfor produktion Produktion
Eletronikproduktion for DSB materiel.
Se cases indenfor EMC og test Manpower - EMC
EMC rådgivning og test for RhinoMetrics og Carl bro Informatik.